Jobannonce: STATISTER OG SMÅ ROLLER SØGES TIL SPILLEFILM - DJURSLAND
Manna Film er i gang med forberedelserne til filmen Stille Liv. Vi er derfor på udkig efter en masse statister, der har lyst til at medvirke i vores fantastiske projekt!
Optagelserne vil finde sted på forskellige lokationer i og omkring Djursland. Vi optager i dagstimerne fra 30. august til 7. Oktober 2021.
Vi søger personer i alle aldre, køn og etniciteter, som har lyst til at medvirke i én eller flere scener. Opgaven kræver ingen skuespilserfaring. Er i en vennegruppe eller en familie der synes det kunne være en sjov oplevelse at dele, er man også velkommen til at søge sammen.
Derudover søger vi også personer til et par mindre roller med replikker. Disse roller vil også løbende blive søgt i lokale facebookgrupper og på diverse castingsider.
Som tak for deltagelse, vil alle deltagere modtage et gavekort, hvor beløbet vil variere alt efter opgaverne og tiden. Derudover sørger vi selvfølgelig for kaffe, snacks, og en god oplevelse! Er du med over en længere dag sørger vi også for en lækker frokost :)
Er du interesseret, så kontakt os
Emnefelt: Statist til Stille Liv
Inkluder følgende i din mail:
- Fulde navn
- Alder
- Postnummer og by
- Telefonnummer
- Vedhæft et vellignende billede af dig selv - både af dit ansigt og i fuld figur
- Evt. erfaring fra tidligere projekter
Vi bestræber os på at svare på alle henvendelser, men kan desværre ikke garantere at alle får svar.
Vi glæder os til at høre fra dig!
KORT OM FILMEN:
Stille Liv handler om Carl på 19 år, som lever et roligt liv på sine forældres gård på landet i Danmark. Han er adopteret fra Sydkorea og til tider føler han sig fremmed i sin egen familie og det miljø han bor i. Han drømmer om at få forbindelse til sin fortid og oprindelse. Behovet vokser sig endnu større efter en ubehagelig familiesammenkomst, hvor Carls familie viser deres sande ansigter. En frustration og vrede boble i Carl. Han står nu overfor valget mellem at søge sine rødder eller omfavne sin skæbne på landet i Danmark.
Stille Liv er en low-budget arthouse-film, som instrueres af Malene Choi, og produceres af Manna Film. Filmen skal vises i danske biografer, og på DR1.
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00